Stressramte har brug for ro

Stress rammer ikke uden grund. En hektisk hverdag, en for stor arbejdsbyrde og et utal af aftaler er alle hyppige årsager til, at vi hos Psykologhuset Sdr. Palæ hyppigt ser personer i alle aldre, hvis kroppe og sind er stressede.

Modsat manges opfattelse er stress ingen sygdom. Stress er derimod en reaktion på overbelastning i nervesystemet, der indtræffer for at signalere, at kroppen har brug for, at du lytter til den.

I dag er det muligt at få hjælp og rådgivning til stress fra mange leder og kanter. Alle mener at have netop deres bud på, hvordan du bedst håndterer stress. Derfor kan det være vanskeligt at finde ud af, hvad du skal og bør gøre. Hos Psykologhuset Sdr. Palæ ser vi på hele din livssituation og anbefaler herudfra, hvordan du bedst lytter og agerer på din krops signaler på stress.

Giv din krop tid og ro

Stress er en hæmmende reaktion, som alle stressramte ønsker at slippe fri af hurtigst muligt. Men i kampen om at komme ud af stress, er det ingen til gavn, at du har travlt.

Når en person bliver stresset, kan det ske at basale kognitive funktioner såsom det at have overblik, at huske og at handle hensigtsmæssigt bliver påvirkede. For at få kroppen og sindet tilbage på rette spor, og undgå at den stressramte belastes yderligere, må kroppen have tid. Ro er vejen ud af stress. Det er nødvendigt med tid for, at nervesystemet kan komme ud af det alarmberedskab, stress har forårsaget. For nogle betyder dette, at de i en periode må sygemeldes enten helt eller delvist.

Men behovet for ro er ikke ovre efter disse måneder. Når den stressramte atter stabler en hverdag på benene, er det yderst vigtigt, at det gøres med øje for, at det skal ske i en gradvis proces, således at der fortsat passes på kroppen. Du er altid velkommen til at kontakte os for en afklarende samtale i forhold til håndteringen af stress.

This entry was posted in Viden om. Bookmark the permalink. Comments are closed, but you can leave a trackback: Trackback URL.