Når angsten tager overhånd – Hvad er angst og depression?

Hos Psykologhuset Sdr. Palæ tilbyder vi psykologhjælp til mennesker i Århus og omegn med behov for råd, vejledning og forståelse. I kraft af vores arbejde møder vi en del, som kæmper med neuropsykologiske forstyrrelser, og det er ligeledes et område, der ligger os meget på sinde. Derfor kigger vi her lidt nærmere på angst og depression.

Hvad er depression?

Depression er en meget udbredt sygdom i Danmark, og man anslår, at omkring en halv million danskere bliver ramt af depression i en eller anden grad i løbet af deres liv. Det er dog helt afhængigt af den enkelte, hvordan depressionen opleves. Hos nogle vil sygdommen give anledning til tristhed, manglende energi eller skyldfølelse, mens andre oplever, at de bliver nærmest immune over for følelser.

Hvad er angst?

Angst er en naturlig del af menneskets følelsesregister, som har til formål at advare os om farer. Nogle mennesker lider imidlertid af regelmæssig angst, panikangst, social angst eller fobier for bestemte situationer, dyr eller ting. Angsten kan udvikle sig så voldsomt, at man føler, at man ikke længere har kontrol over sit eget liv – angsten tager simpelthen overhånd.

Hvad kan man gøre ved angst og depression?

Det kan være svært for andre at sætte sig ind i de følelser, som et menneske med angst eller depression kæmper med, og man kan derfor nemt komme til at føle sig alene. Hvis du føler, at angsten, tristheden eller håbløsheden har taget styringen i dit liv, kan vi som psykologer hjælpe dig med at genvinde kontrollen.

Hos Psykologhuset Sdr. Palæ tilbyder vi klinisk psykologhjælp til alle i Århus, som ønsker at tale med en person, der kender til og forstår deres vanskeligheder. Og vi hører selvfølgelig også gerne fra dig på telefon 86 12 08 38 eller psykolog@sdrpalae.dk, hvis du vil af med din angst eller ud af din depression.

This entry was posted in Viden om. Bookmark the permalink. Comments are closed, but you can leave a trackback: Trackback URL.