Om Privatlivspolitik, Utilsigtede hændelser og Klagemuligheder.
PRIVATLIVSPOLITIK
Vi tager databeskyttelse alvorligt og følger reglerne omkring opbevaring og behandling af persondata, bl.a. reglerne i persondataforordningen, psykologloven, sundhedsloven, autorisationslov, og har journaler opbevaret i aflåset arkivskab. Vi indsamler kun den data, der er nødvendig. Vi videregiver ikke oplysninger om dig til andre, med mindre det eksplicit er aftalt med dig, så vi sammen har sikret os, at du altid er informeret om og har accepteret, hvis vi deler informationer om dig med tredjepart. Dette kunne f.eks. være ved indberetninger til Sygeforsikringen “danmark”, erklæringer til kommuner og forsikringsselskaber m.m.
En virksomhed er efter Persondataforordningen (General Data Protection Regulation) forpligtet til at give den registrerede (i dette tilfælde dig som vores klient) en række informationer, når personoplysninger indsamles fra den registrerede. Nedenfor kan du læse nærmere om, hvordan vi behandler dine personlige oplysninger.
Behandling af personoplysninger
Vi har tavshedspligt i forhold til det du fortæller under samtalerne, og det er lovpligtigt, at vi noterer og opbevarer oplysninger om dig og det, vi taler om.
1. Typer af oplysninger
Vi noterer og gemmer oplysninger om dine sociale og helbredsmæssige forhold, som har betydning for vurdering af dit behandlingsbehov og din behandling. De nærmere regler findes i autorisationslovens kapitel 6 og journalbekendtgørelsen (bkg. nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler).
Vi registrerer også oplysninger om dig til brug for vores kontakt og afregningsformål, herunder din adresse, mailadresse, telefonnummer, og hvis du er henvist af egen læge og / eller medlem af Sygeforsikringen “danmark” registrerer vi også dit cpr.nr. til brug ved indberetningen. Oplysningerne anvendes til brug for god og sikker behandling af dig og de administrative funktioner, der er forbundet hermed.
Vi har ansvaret for at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt.
2. Tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger
Fysisk materiale, der indeholder personoplysninger, herunder din journal, opbevares i et aflåst arkivskab.
Kommunikation af elektroniske personfølsomme oplysninger sker over sikre forbindelser.
3. Videregivelse af oplysninger
Videregivelse af personfølsomme oplysninger må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke.
Vi videregiver ikke oplysninger om dig til andre, med mindre det eksplicit er aftalt med dig. Dette kunne f.eks. være ved indberetninger til Sygeforsikringen “danmark”, erklæringer til kommuner og forsikringsselskaber, i forbindelse med samarbejde med andre sundhedsfaglige personer (f.eks. din praktiserende læge) m.m. Hvis der er behov for dette, vil du blive bedt om at udfylde en samtykkeerklæring, så vi sammen sikrer, at du altid er informeret om og har accepteret, hvis vi deler informationer om dig med tredjepart.
I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden samtykke. Det drejer sig om tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig skade på dig selv eller andre. Her har vi oplysningspligt – for at forebygge skaden. Hvis der er alvorlig mistanke om, at et barns udviklingsbetingelser er i fare, har vi underretningspligt.
De oplysninger, vi har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre betalingerne og for revision. Disse er underlagt databehandleraftaler, der sikrer, at de håndterer og opbevarer personfølsomt data sikkert.
Ved manglende betaling sendes udestående til inkasso.
4. Hvor længe opbevares oplysningerne?
Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af Psykologloven og Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen. Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring.
5. Dine rettigheder vedrørende oplysningerne
Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke personlige oplysninger vi har registreret om dig. Du har til enhver tid ret til at få slettet de personlige oplysninger, som vi har registreret. Den eneste undtagelse er oplysningerne i din journal, som vi er forpligtet til at opbevare i 5 år.
6. Klagemuligheder
Hvis du er utilfreds med, hvordan vi håndterer oplysninger om dig, vil vi selvfølgelig gerne vide det og om muligt ændre det, du er utilfreds med.
Klager over vores behandling af dine personoplysninger kan indgives til Datatilsynet. Du kan finde nærmere oplysninger her.
Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os.
UTILSIGTEDE HÆNDELSER
Når noget går galt i sundhedsvæsenet, taler man om en utilsigtet hændelse. En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade.
Hændelsen er utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre. Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der fx er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information. Læs evt. eksempler på utilsigtede hændelser her: https://stps.dk/da/laering/utilsigtede-haendelser/eksempler-paa-utilsigtede-haendelser/
Du kan læse mere om Utilsigtede hændelser her neden for, eller du kan downloade pjecen “Hjælp os med at blive endnu bedre”, udgivet af Styrelsen for patiensikkerhed: https://stps.dk/da/laering/utilsigtede-haendelser/~/media/9284721F392C4A4FBE738BA50F013C4E.ashx
Iflg. “Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v.” fra Sundheds-og Ældreministeriet (trådte i kraft d. 5. januar 2011) forstås utilsigtede hændelser, som “på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. En utilsigtet hændelse omfatter en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed”.
Ved sundhedspersoner forstås “personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar”.
“Ved pårørende forstås alle pårørende til en patient, herunder også pårørende, som ikke har en familiemæssig tilknytning til patienten, og som har en viden om utilsigtede hændelser, som patienten har været udsat for.”
Utilsigtede hændelser skal rapporteres til den region, hvor de er forekommet.
Rapporteringen til regionen skal ske elektronisk via det internetbaserede rapporteringssystem på hjemmesiden www.dpsd.dk
Der gælder ingen tidsfrist for rapporteringer fra patienter eller deres pårørende.
Ved opfølgning på utilsigtede hændelser er det berettiget at videregive nødvendige oplysninger om patienten, herunder navn og personnummer til henholdsvis region, kommune, privat sygehus eller privatpraktiserende sundhedsperson m.v., f.eks den alment praktiserende læge.
Det anses for væsentligt for patientsikkerhedssystemets funktion, at en rapporterende person ikke afholdes fra, men tilskyndes til at rapportere utilsigtede hændelser. Patientombuddet har ikke behov for at have kendskab til rapporterende personers eller patienters identitet i forbindelse med den centrale vidensformidling. Regionernes (og kommunernes og de private sygehuses) rapporteringer til Patientombuddet skal derfor ske i anonymiseret form.
Personer, som rapporterer en utilsigtet hændelse, kan ikke som følge af rapporteringen underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af Sundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner af domstolene, jvn. sundhedslovens § 201. Patientombuddet kan ikke indbringe sager for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller selv behandle klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitet 4-9 og afsnit IV.
Sundhedspersoner er ikke beskyttet mod sanktioner, der iværksættes på andet grundlag end ovennævnte rapporteringssystem.
KLAGE- OG ERSTATNINGSMULIGHEDER
Det er vores pligt som autoriserede psykologer i henhold til §§ 23 og 45 i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, at informere skadelidte om rettigheder samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Det Regionale Samarbejdsudvalg for Psykologer i Region Midt samt øvrige steder, hvor det måtte være min pligt at bistå dig med en klage.
Der er klagefrister for de enkelte klageinstanser.
Således er fristen for rettidig klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnæv: inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Klager skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister.
Gælder klagen forhold, der er omfattet af Praksisoverenskomsten, skal klagen fra patienten fremsættes overfor Regionen, hvor psykologen har sin praksis (i mit tilfælde er det Region Midt). Og klagen skal fremsættes inden for 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til klagerens kundskab.
Det er ligeledes vores pligt at bistå dig i et evt. søgsmål om erstatning – f.eks. til Patienterstatningen.
Patienterstatningens afgørelse kan senest en måned efter indgives til Ankenævnet for Patienterstatningen. Og også Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser kan indbringes for en højere instans – nemlig for retten. Det skal ske senest 6 måneder efter afgørelsen er meddelt.
