Egen terapi for psykologer

Egen terapi med hypnoterapi for psykologer

ved Lone Kærvang.

Egen terapi, f.eks. som led i Specialistuddannelse, kan foregå enten individuelt eller i gruppe. Egen terapi i gruppe foregår som individuel terapi, dvs. at hver deltager er i terapi på skift, mens øvrige gruppemedlemmer observerer, og efterfølgende får lejlighed til at dele sine tanker med gruppen. Terapien vil være en blanding af samtale, psykoterapi og hypnoterapi. Du får dermed lejlighed til selv at prøve hypnose samt at se det blive praktiseret af en hypnoterapeut.

Skriv lidt om dig selv og dit behov for egen terapi /videreuddannelse.

Vejledende pris for deltagelse: 2250 kr. pr dag pr person (ved 4 deltagere) og 1500 kr. pr dag pr person (ved 6 deltagere) for 6 terapi timer.

Kontakt: Lone Kærvang, kaervang@pc.dk

 

Indtryk fra tidligere deltagere i egen terapi i gruppe, udtrykt i forbindelse med evaluering og afslutning:

Jeg er taknemmelig for min erfaring med terapi i gruppe. Det gav mig en pause med fordybelse, hvor jeg kunne få min tvivl ud og jeg kunne møde anerkendelse på sårbarhed. Jeg oplevede medmenneskelighed og empati ved at deltage i gruppen. Vi har været sammen med hinanden på autentisk måde (compassion). Jeg kan rumme mig selv bedre gennem samvær med andre. Alt kan siges ordenligt i gruppen. Det er en gave at være flere sammen – at have vidner, der bidrager og drager omsorg for hinanden. Det har været givende at være tæt på andre menneskers intimitet. Jeg oplever at jeg har kunnet været sårbar /”nøgen” i et rum med tillid og respekt – og at jeg er blevet klædt på igen.

Det har været lærerigt og inspirerende at følge Lones arbejde som terapeut på sidelinien. Jeg har fået meget med mig også som terapeut.